Er du faret vild i vin junglen sadan finder du den rigtige til middagsselskabet

Skal du holde et middagsselskab, men er i tvivl om hvilken vin du skal vælge? Det er heldigvis ikke så svært, som man skulle tro. Læs denne guide og lær hvordan du sammensætter den perfekte vinmenu til maden.

Gode tommelfingerregler

Der er et par gode regler, som de fleste vinkendere vil nikke genkendende til. Det betyder ikke, at du absolut skal rette dig efter dem, eller at reglerne altid gælder for alle vine. Men hvis du ikke kender meget til vine endnu, er de gode at rette sig efter i starten.

Rødvin

Rødvin passer særligt godt til rødt kød – altså oksekød, svinekød og vildt. Aromaerne og smagene i rødvine passer godt til den kraftige smag som den slags kød har. Derfor rammer du sjældent forbi skiven, hvis du køber en rødvin sammen med det røde kød. Fugle er lidt en gråzone. Fjerkræ som kylling bliver ofte matchet med hvidvin, men andre fugle som and og fasan passer rigtig godt til en rødvin. Hvis du er i tvivl, så kig på fuglen. Er kødet til den mørke eller røde side, så match den med en rødvin.

Hvidvin

Hvidvin er ofte mindre kraftige end rødvine og passer derfor godt til sarte og delikate ingredienser. Fisk, skaldyr og kylling bliver ofte fremhævet som mad, der passer godt sammen med hvidvin. Vinens smag hjælper med at fremhæve den delikate smag fra kødet, men uden at overdøve dem, hvilket en rødvin ofte kan gøre. Derfor passer hvidvin også godt sammen med vegetarisk mad.

Tillad dig selv at bryde reglerne

I sidste ende er det dog din smag, som bør bestemme. Hvis du f.eks. foretrækker rødvin over hvidvin, bliver fisken overhovedet ikke ødelagt. Så tillad dig selv at bryde reglerne, og gå efter den vin, som du får mest muligt nydelse ud af.