En introduktion til forskellige typer af vin

For den gennemsnitlige vindrikker kan det være svært at forstå, hvad der adskiller den ene type vin fra den anden. Der findes så mange forskellige slags vin, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren vindrikker, er her en hurtig guide til at forstå forskellene mellem forskellige typer vin, og hvad der gør dem unikke.

Røde vs. hvide vine

Den første store forskel mellem rød- og hvidvin er, at de kommer fra to forskellige slags druer. Rødvine er lavet af druer med mørk hud, mens hvidvine er lavet af druer med lys hud. Smagsprofilen i hver type vin bestemmes af den anvendte druesort, men også af hvor druerne er dyrket, og hvor længe de har lagret på flaske. Rødvine har tendens til at have en kraftigere smag end hvidvine, fordi deres skind indeholder mere tannin – en forbindelse, der giver dem en let bitter smag på tungen. Desuden passer rødvin bedre til tungere retter som f.eks. bøf eller pastaretter, mens hvidvin passer bedre til lettere retter som f.eks. fisk eller salater.

Mousserende vs. stille vine

Den største forskel mellem mousserende og ikke-mousserende vin er, at mousserende vin er blevet kulsyreholdig gennem en proces, der kaldes sekundær gæring. Denne proces medfører, at kuldioxidgas opløses i væsken under gæringen, hvilket giver mousserende vine deres karakteristiske brus. Stille vine gennemgår ikke sekundær gæring og er derfor ikke kulsyreholdige. I mousserende vine anvendes ofte sødere druesorter på grund af deres naturlige tendens til tørhed, fordi de mangler restsukker efter gæringen. Stillvine kan variere fra søde til tørre vine afhængigt af den anvendte druesort og af, hvor længe den blev gæret inden aftapningen.

Hvidvin og rosévin

Rosévin fremstilles ligesom hvidvin af druer med lys skind, men har en lyserød nuance på grund af den længere periode, hvor skindet blev efterladt i kontakt med saften under gæringen (denne proces kaldes maceration). I løbet af denne periode siver nogle farveforbindelser fra skallerne ind i saften og skaber dens karakteristiske farve- og smagsprofil. Rosévin har en tendens til at være mere frugtagtig end hvidvin, men mindre sød end rødvin, fordi den har en kortere macerationsperiode, hvilket resulterer i, at der frigives færre tanniner i væsken. Fordi rosévin er mindre kompleks end andre typer vin, passer den ofte godt til lettere retter som salater eller fiskeretter, men den kan også godt tåle tungere retter som svinefilet eller grillet kyllingebryst for dem, der foretrækker noget kraftigere! Uanset om du er ny til at drikke vin eller leder efter noget nyt, bør denne guide hjælpe dig med at forstå, hvad der adskiller de enkelte typer fra hinanden, og hvilke der passer bedst til din smag! Fra rødvin og hvidvin til mousserende og stille vine – der er noget for enhver smag, når det gælder om at nyde et glas (eller to!) vin derhjemme – så glem ikke din flaskeåbner! Skål!